hoved
menuscript menu


Opdateret d. 12.12.2023
I troldens fodspor 2006

Resultatliste 2006
Billeder 2006
Kort 2006

"I troldens fodspor 2006" blev igen i år afviklet i en solbeskinnet vinterskov med 5 cm sne. Skoven var Sorø Sønderskov og Broby Vesterskov. Vi havde indtil 1 måned før løbet håbet på at få tilladelse til at komme i Næsbyholm skov, men det ser ikke ud til at skovejeren vil have orienteringsløb i skoven.
6 personer havde valgt den barske tur på 21 km og 26 den mindre barske på 12 km. Mange gav udtryk for at de havde haft en dejlig tur i skoven, trods en lille indprikningsfejl af post 14.
Mange benyttede lejligheden til efterfølgende at tage for sig af den veltillavede varme mad, som Jens Flad og Helmuth med frue igen i år stod for på Frederiksberg skole.
Arne havde sørget for nogle fine baner, som var blevet kontrolleret af Jan Frederiksen fra ok Roskilde og Lene tog sig som sædvanlig af tidtagningen.
Igen et godt arrangement med et erfarent småtroldeteam overvåget af Stortrolden, som havde en nem dag, men med alt for få deltagere. Vi kommer igen i 2007, hvor der vil være en kortere bane end de to vi har haft indtil nu.

Tak til alle for en god dag.

Glemte sager: Russertommelfingerkompas og kort. Henvendelse til jass@stofanet.dk

Stortrolden